Lones birkes (12 stk.)

1 dl. koldt mælk
50 gr. gær
300 gr. mel
100 gr. margarine
25 gr. sukker
1 æg
1/2 tsk. salt

Til pensling: 1 æg
Pynt: Birkes

Lav en alm gærdej – dog skal mælken være kold og margarinen skal ikke smeltes.

Lad dejen hvile et par minutter.

Rul den ud i et stykke på 20 x 65 cm.

Pensle overfladen med sammenpisket æg. Fold derefter sammen så der kommer 3 lag.

Vend den sammenlagte dej med bunden i vejret og pensl med æg, drys med birkes og skær dejen ud i 12 lige store stykker.

Lad dem hæve lunt og tildækket til dobbelt størrelse – cirka 30 minutter.

Bages ved 220 grader i cirka 12 minutter.

TUC-kage

1 pakke TUC-kiks
3 æggehvider
2 dl. sukker
100 gr. hakket hasselnødder
1 tsk. bagepulver

2½ dl. fløde
1 tsk. vaniljesukker

Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i.

TUC-kiks knuses og blandes med bagepulver og hakkede nødder i æggehviderne

Bages i en tærteform med bagepapir.

Bages ved 175 grader i ca. 25 minutter

Når kagen er afkølet piskes fløden og vaniljesukker blandes i flødeskummet.
Fordeles på kagen, som derefter pyntes med frugt.

Jubilæumskager

2 spsk. sirup
1½ dl sukker
2 spsk. fløde
125 gr. margarine

Blandes i en gryde og varmes.

Dernæst tilsættes
2 dl. solsikkekerner
3 dl. havregryn
100 gr. hakkede nødder
1 tsk. vaniljesukker

Hældes på bradepande med bagepapir.
Bages ved 200 grader i 5 – 10 minutter.
150 gr. chokoladeknapper hældes ud over og smøres på og de skæres i små stykker.

Æbletærte

150 gr. margarine
225 gr. farin
100 gr. mel
75 gr. havregryn
75 gr. nødder – kan udelades
2/3 tsk. kanel

6-7 æbler

Æblerne skrælles og skæres i tern. Lægges i et smurt ildfast fad.
Margarinen smeltes sammen med farin og de øvrige ingredienser blandes i.
Dette fordeles over æblerne og sættes i ovnen.
Bages i 45 minutter ved 200 grader.

Daddeltærte

1½ dl. sukker
150 gr. hakkede dadler
150 gr. hakkede mandler
2 æg
2 spsk. hvedemel
1 tsk. bagepulver

Creme:
2 dl. fløde
120 gr. sukker
2 spsk. sirup
50 gr. smør
2 tsk. vaniljesukker

Æg og sukker piskes godt sammen.
Mel og bagepulver blandes og vendes i sammen med dadler og mandler.
Dejen hældes i en smurt form og bages midt i en 175 graders varm ovn i ca. 40 minutter.
Fløde, sukker og sirup koges sammen, til det begynder at blive tykt (det tager tid).
Derefter røres smør og vaniljesukker i og cremen fordeles over tærtebunden.

Tærten kan laves dagen før. Den bliver kun bedre af at trække.

Nødderoulade

3 æg
250 gr. sukker
125 gr. mel
1 tsk. strøget bagepulver
1-2 tsk. vaniliesukker

50-100 gr. hakkede nødder

2½ dl. fløde

Marmelade efter eget valg

Æg og sukker piskes hvidt og luftigt.

Mel, bagepulver og vaniliesukker sigtes og vendes forsigtigt i æggeblandingen.

Dejen hældes i en bradepande med bagepapir. De hakkede nødder drysses henover.

Bages ved 225 grader på nederste rille ca. 8 minutter.

Den bagte roulade vendes over på et stykke bagepapir, der er drysset med sukker, og bagepapiret tages forsigtigt af. Læg evt. et fugtigt klæde på, så slipper bagepapiret lettere.

Bunden køles af. Dernæst smøres et lag marmelade på den bagte bund, og den piskede fløde smøres på.

Rouladen rulles på den lange led og lægges straks i fryseren.

Rouladen tages op cirka en time før servering.